Så kom der en ny maskine i køkken vognparken som vi er begyndt at kalde den. Og det er vist snart på tide at vi får udvidet køkkenet med alle de forskellige maskiner vi har.
Denne gang er det en Sous vide stav vi har købt. Den hedder Steba Sous vide stick – sv50, og koster normalt op til 2000 kr, men man kan være heldig at finde den på tilbud, da modellen er et års tid gammel, og det er jo som med al elektronik, der kommer hurtigt en ny model.
Vi har aldrig prøvet en sous vide før, og vi har været en del skeptisk overfor om kødet ville smage kogt, men der må vi sige at vi tog fejl, den maskine skulle vi da have købt noget før.
Maskinen er nem at betjene da den har 2 knapper og en drejeknap. Displayet er stort og tydeligt og det er behageligt med det blå digital lys på den sorte baggrund.
Vi har kun prøvet den en gang og her kan I læse opskriften vi prøvede : Lamme culotte lavet i sous vide .
Den varmer hurtigt op til 55 grader og cirkulere hurtigt vandet rundt så det er også en god kraftig propel der sidder i den.
Sous vide staven virker ved første indtryk kæmpe, men det kan man hurtigt vænne sig til og den skal jo også have varmelegeme, propel, display og elektronik, så det er jo klart at de er lidt store.
Her er lidt fakta om den :
Vandcirkulation : ca. 8 liter i minuttet
Timer med op til 99 timer (ja du læste rigtigt, 99 timer, men det kommer man næppe til at bruge)
Digitalt display med touch og scroll funktion
Materiale : Rustfrit stål og hård plastik
Passer til beholdere op til 20 liter
Kan klare temperature mellem 5 grader og 90 grader
Har en lav temperatur afvigelse på 0,5 grader.
Sous vide staven er nem at rengøre. Når den er kølet lidt af, så drej bunden den vej pilen viser, så låser den automatisk op og du kan skylle varmelegemet og tørre det, det samme kan du gøre med hylsteret.
Den er meget støjsvag, faktisk så selvom du står ved siden af den og der ikke er en lyd i huset, ja så kan man ikke høre den.
Så vores vurdering af maskinen er 10 ud af 10 stjerner, men som sagt har vi kun prøvet den en gang. Men vi skal helt afgjort prøve den mange gange, så når vi får tid skal vi prøve at forberede spareribs for at se om de kan blive som dem man køber på Jensen’s eller Bones.
Så vores råd er at springe ud i det og prøv den.


