Så er det atter tid til at bage julekager, og her er opskriften på skønne pebernødder, der bare smager af jul som i gamle dage.
Du skal bruge:
-
125 g koldt smør (vi har brugt saltet Lurpak)
-
125 g sukker
-
2 breve pebernødkrydderi (Dr. Oetker)
-
220 g hvedemel
-
1 æg (størrelse M/L)
-
Obs: Jeg kommer altid 1 teskefuld kakaopulver i – det ændrer ikke smagen, men giver en mere brun farve.
Sådan gør du:
-
Bland mel, sukker og de to breve pebernødkrydderi sammen i en skål.
-
Tilsæt smørret i små klumper.
-
Rør det hele sammen med en elpisker med dejkroge, til det bliver en ensartet og let klistret dej.
-
Læg dejen i en frysepose, og læg den i køleskabet til næste dag, så smagen rigtig kan trække.
-
Drys lidt mel på bordet, del dejen i tre mindre portioner, og rul hver portion ud til en lang pølse.
-
Skær dem i den ønskede størrelse – små kugler (husk, de vokser til ca. tre gange størrelse under bagning).
-
Rul dem til kugler, og læg dem på en bageplade med bagepapir under. (Bagepapiret kan genbruges til næste portion.)
-
Bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 9 minutter.
-
Tag dem ud, og lad dem køle af på en bagerist.
De er lidt bløde, når de kommer ud af ovnen, men bliver mere faste, når de er kølet af.
Obs: Nogle kan godt lide dem hårde og knasende – disse er sprøde, men luftige og let bløde i midten, hvilket gør smagen endnu bedre.
De kan se lidt lyse ud på billedet, men det er kun på grund af blitz.
