Ingredienser
Opskriften er til 4 portioner
1 lille løg
400 g hakket oksekød
1 lille æg
1 dl havregryn
ca. 1 dl vand
1 tsk. salt
peber
Vandet til at koge kødbollerne i:
¾ l vand
½ tsk. salt
Sovs
1 tsk. flydende fedtstof
2 tsk. mild karry eller ca. 1 tsk. stærk
1 lille æble
kogevand
majsstivelse
½ dl mælk med højst 0,7 % fedt
salt, hvid peber
Tilbehør
Ris
Fremgangsmåde
Kødboller
Riv løget.
Bland det med de øvrige ingredienser til farsen, og rør det godt sammen. Lad farsen trække i ca. ½ time i køleskab, hvis der er tid til det.
Kog vand og salt op. Form kødbollerne med en stor teske. Kom dem i det kogende vand og kog i 8-10 min. Bollerne stiger op til overfladen, når de er kogte.
Si kogevandet og gem det til sovsen.
Sovs
Svits karryen let i fedtstoffet i en gryde.
Skær æblet i små tern eller riv det groft.
Kom æblet i gryden.
Tilsæt ½ l af kogevandet fra kødbollerne og kog det op.
Rør majsstivelsen ud i mælken og tilsæt det under piskning, til sovsen har en passende konsistens.
Kog sovsen godt igennem i 2-3 min. og smag til med salt og peber.
Kom kødbollerne i sovsen og varm igennem.
Servering
Server Boller i karry med ris.
