Urban farming behøver ikke kun være i haver eller kolonihaver, urban farming betyder jo bare dyrkning i storbyer på arealer der er lidt plads.
Her er endnu et eksempel på hvordan man kan dyrke krydderurter eller måske radiser på en altan eller baggård.
Til dette formål, har jeg fået nogle gamle engangspaller, jeg har pudset dem let så der ikke er skarpe kanter, men ikke helt ned for at bevare det rustikke og industrielle look. Så var jeg i Jem & Fix for at købe et bræt til 7,95 der passede ca. i bredden, savet brættet til, og fastgjort det med skruer og vinkelbeslag. Bagefter har jeg malet dem hvide med en maling hvor der er træbeskyttelse i, beklædt indersiden med en pose hvor jeg lavede et par huller i, så beskytter man træet lidt mere, så det ikke er i vand hele tiden.
På benene af pallerne, som jeg bruger som forside, har jeg valgt at lime billeder og navn på af de krydderurter jeg vil have i, dette er også med til at hjælpe børn med hvad det er. For at papiret ikke falder af, har jeg fortyndet lim trælim med en smule vand, og derefter påført 2 lag ovenpå papiret. Så kan det tåler vand og sol.
Bor til sidst et par huller så de kan hænges op på væggen.
Så er det bare at plante noget i dem.
Hvis du nu ikke er så handy, kan man købe noget der ligner dem i Jem & Fix til omkring 80 kr. stykket.
Men charmen er nu at have lavet dem selv.




