I mit tidligere indlæg om urban farming beskrev jeg kort hvad det gik ud på, så her kommer der en opdatering af projektet.
Hvis jeg selv skal sige det, så fungere det meget godt og ser ok ud, kunne selvfølgelig se pænere ud, men der er plads til forbedringer.
Som i kan se på billederne så har jeg valgt at sætte tagrenderne op på bjælke midt i haven, jeg bruger dem som skillerum i haven, jeg var dog lidt i tvivl om det til at starte med, for synes en have skal se grøn ud og ikke grå som tagrenderne er. Men synes faktisk at de passer perfekt ind i haven, dog har jeg lavet en ekstra lille detalje. Bagerst på stolperne har jeg valgt at trække et par snore så jeg kan få vindrueplanter til at gro hen af. Så er det samtidigt nemmere at finde klaserne af vindruerne.
Som du kan se på billederne så er der sat gul tråd bagpå, men det er nu skiftet ud, da det hurtigt blev for slapt pga. vejret, så nu har jeg købt grønt opbindingstråd med et tyndt stål kabel i, og det holder forhåbentligt lidt bedre.
Med hensyn til jordbærene jeg har plantet i tagrenden så, gro de rigtigt flot, og jeg har overvejet at jeg en gang skal prøve at dyrke andre ting i f.eks. krydderurter og radiser, men det er et projekt der nok først kommer næste år.
Men har også set flere videoer fra England, USA og Asien, hvor man har urban farming i tagrender, men så bruger rio-net bagved så der kan gro ærter og græskar på nettet, og stadig kan holde til det, så slipper man for at ens hokkaido græskar ligger på jorden og bliver dårlige, de kan bare plukkes på nettet. Genialt og det må jeg da også prøve, men nok også først om et år.
Men her får du lige nogle billeder af mit urban farming projekt .



