I kender det nok, man har inviteret venner og familie på grillhygge med hotdogs på bordet, så skal man have skåle med løg, syltet agurker, ristet løg, og dertil hører også remulade, ketchup og sennep. og så fylder det hurtigt hele bordet, og man sidder længe og venter på at tingene skal komme ned til en, og man spørger alle hvor tingene er.
Her er løsningen :
Tag en muffinform i aluminium, (sådan en ligger de fleste inde med, ellers kan de købes billigt i Ikea), så tager du eller og putter tingene deri sammen med skeer/gafler, og vupti, så er det hele samlet og du kan få lavet din hotdog på engang i stedet for at vente, og det fylder også meget mindre.
Det kan også bruge til brunch hvor der er flere forskellige marmelader, eller måske til marmelade, sukker og flormelis når man får æbleskiver.
Velbekomme og god fornøjelse.
