Amerikanske pandekager.
Det er selvfølgelig et stort must ved den amerikanske morgenmad og yderst populært på de amerikanske dinnere. Pandekagerne og portionerne er større end i denne opskrift, men man kan selvfølgelig selv vælge hvor store de skal være, denne portion var til vores søndagsbrunch.
Antal : Ca. 25 stk.
Ingredienser :
200 gram hvedemel
½ teske bagepulver
2 spiseske sukker
1 lille smule salt
½ teske vaniljesukker
30 gram stegemargarine
1 æg
2,5 dl mælk
Fremgangsmåde :
Smelt smør i en gryde eller mikroovnen, det skal kun lige smelte, og lad det køle lidt af.
Del ægget op i så du har en æggeblomme og en en gang æggehvider.
Pisk æggehviden stift og luftigt.
Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
Tilsæt æggeblommen og mælk og rør det godt sammen med evt. en elpisker så der ikke er klumper .
Tilsæt smørret imens der piskes.
Til sidst vendes forsigtigt den pisket æggehvide i dejen, men sørg for at der ikke er store klumper af æggehvider i, da det kommer til at smage af kogt æg hvis man får sådan en klump i sin pandekage.
Så er dejen færdig og klar til at blive stegt.
Brug evt. en pandekage pande til små pandekager, det gjorde vi.
Stil kogepladen på middelvarme for at de ikke bliver stegt for hurtigt og bliver brændte.
Til hver pandekage kom vi 2 dråber flydende margarine på.
Det er svært at sige hvor meget dej der skal på, da det kommer an på hvor tykke man vil have dem. Men hvad der svarer til ca. 2 spiseske er ikke helt ved siden af.
Når de steger på panden, så når der kommer luftbobler i dejen der vender op og den ser lidt mere fast ud, kan de vendes, og skal have ca. samme tid på den anden side, det tager ganske få minutter.
Det kan sagtens laves dagen før og lægges i køleskabet og varmes i ovnen eller airfryeren når de skal bruges.
Den rigtige måde at servere dem på i USA er varme og med en klat smør, lidt ahornsirup og til slut bacon ovenpå.
Der findes også en lidt mere sund version hvor der bare kommer lidt blåbær og jordbær ovenpå.
Vi serverede dem med lidt hjemmelavet marmelade.
Håber I også vil nyde dem.
Velbekomme.
