Keine Hexerei er en øl fra Frederikshavn bryghus.
Jeg fik den i gave december 2022 da vi var på ferie i århus, og jeg smagte den samme aften. Jeg må hellere starte med at sige at dette er min mening om denne øl og hvordan jeg oplevede den, det er ikke sikkert at andre deler samme mening.
Jeg havde godt nok mine tvivl da jeg så alkoholprocenten var på 19 procent, og flasken er 50 cl., så det blev sidst på aftenen jeg skulle drikke den. Øllen skulle drikkes til højtbelagt smørebrød som vi havde købt.
Det er en meget meget kraftig øl med en voldsom alkohol smag, øllen havde en mørk farve som en stout, men efter min smag, kun smagte af snaps, og for at være ærlig, så var det slet ikke noget for mig. Jeg har før smagt øl med op til 13 % der stadig smagte af øl, men den smag manglede i denne øl, der var ikke smag af humle eller andre noter som chokolade, karamel, frugt eller nødder.
Jeg elsker at prøve speciel øl, og derfor kan jeg også sige at jeg har prøvet denne, og den vil jeg ikke købe igen, jeg vil ikke fraråde andre at købe den, da vi alle har forskellige smag af øl, men tænk dig heller om en ekstra gang inden du giver 130 kroner for en øl, prøv evt. først at se om du kan få en smagsprøve et sted.
Her er hvad producenter selv skriver om den :
Keine Hexerei
Farven er næsten sort. Et fint skum
stiger pragtfuldt op i glasset. På
trods af alkoholprocenterne hviler
skummet lidt og efterlader „Kirchenfenster”,
på dansk kendt som
”gardiner”, et smukt tegn til hvad
der følger.
Duftens aromanoter er af lys chokolade,
karamel og frugter som slåen
og kirsebær. Mundfylden er cremet
og passer godt sammen med de
fine bobler på tungen. Eftersmagen
karakteriseres ved nødder, karamel,
pomerans og klassisk tysk humle.
Der forventes kontinuerlig udvikling
i flasken i mange år.
Øllen kan købe i flere butikker i Nordjylland eller her på deres side https://frederikshavnbryghus.dk/vare/blandet-kasse-6-oel-a-50-cl/
Skål.