Durum hvede flutes

Virkelig god durum hvede flutes, bedre end bagerens hvis jeg selv skal sige det.

Det tog mig noget tid at finpudse opskriften, men nu er den klar til jer.

Det skal du bruge :

220 gram hvedemel, helst tipo 00.

220 gram durum hvedemel, jeg bruger semolina mel.

40 gram gær.

3 deciliter lunkent vand.

3 spiseske madolie, evt. olivenolie.

1 teske fint salt.

1 røremaskine

1 form til at lave flutes på

 

Fremgangsmåde :

Kom lunkent vand i røreskålen og rør gæren ud i vandet.

Tilsæt olien og salt og rør lidt rundt.

Tilsæt durum melet først og derefter hvedemelet.

Ælt dejen ved lav hastighed i 10 min.

Dejen skal være let elastisk og fugtigt, men ikke flydende.

Lad dejen hæve i 30 min et lunt sted. Dejen vokser til ca. 3 gange så stor.

Del dejen i 3 klumper og rul dem let så de får den ønskede længde og læg dem i formen.

Lad dem efterhæve i 20 min imens ovnen opvarmes.

Ovnen skal opvarmes til 200 grader på varmluft.

Sæt dine flutes ind sammen formen i 15 min til de bliver gyldne. ( ved 15 min kan dine flutes tåle at blive varmet senere når de skal bruges uden at blive tørre)

eller giv dem 18-20 min hvis de skal være lidt mere sprøde og bruges med det samme.

Vent helst 5 min med at skære i dine flutes, det er nemmere og så trykkes de ikke flade.

Serveres til suppe eller evt. med smør til som tilbehør til salat eller andre retter.

Velbekomme.

 

 

 

 

 

 

 

 

Udgivet i Bagværk Etiket: , , ,