Thy JuleRen

Thy JuleRen er en økologisk julebryg fra Thisted Bryghus.

På trods af at det er en julebryg, så synes jeg ikke at den udskiller sig på nogen som helst måder fra en pilsner af.

Jeg nød den til en julemiddag, flæskesteg med kartofler, brun sovs og alt tilbehøret. Og der blev jeg godt nok skuffet. Øllen får mig ikke ligefrem i julehumør.

De skriver på flasken af det er en meget enkel øl, og ja man kunne lige så godt have givet mig en billig pilsner til 2 kroner, så ville jeg ikke kunne smage forskel på de to.

Øllen mangler noget fylde, den har en svag smag af humle og ellers er det som om at man drikker en tår vand. Der er hverken krydderier eller noget andet som man vil forbinde med en god julebryg.

Økologisk vil jeg ikke kalde den, da det kun er bygmalten der er økologisk og ikke andet.

Ingredienser : Vand, bygmalt(økologisk), humle og gær.

Alkoholprocent : 7,9 %

Her er hvad producenten selv skriver om øllen :

JuleRen er enkelthed, når det er smukkest. Økologisk pilsnermalt og ædel tysk humle er de eneste ingredienser i denne utroligt velsmagende lyse bock.

Hemmeligheden ligger i de mange måneders kold lagring i vores kældertanke, hvor Økologisk JuleRen udvikler sin harmoniske næsten frugtagtige og sødlige smag.

Med andre ord en harmonisk og dejlig øloplevelse.

Anbefalet serveringstemperatur 6-8°C

https://thisted-bryghus.dk/produkter/flaskeoel/%C3%B8kologisk-juleren-33-cl/

Prisen på denne øl ligger i lejet omkring 17-20 kr. alt efter hvor man køber den.

Desværre så vil jeg ikke anbefale denne øl personligt, men det kan selvfølgelig være en smagssag.

Jeg mener at de smører for tykt på, jeg oplever hverken frugtagtig eller sødlig smag.

Prismæssigt synes jeg at den ligger alt for højt, specielt når man kan få andre julebryg til under 10 kr. Men selvfølgelig er den lidt dyrere da den er økologisk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udgivet i Anbefaling af forskellige øl Etiket: , , , , , , , ,