Skamby Festival 2019

Skamby Festival 2019

D. 31 maj 2019 var der Skamby Festival og der var vi med for at opleve den lille festival, det er den aller første festival de har lavet.

Festivallen er helt ny, og i en lille by med knap 500 indbyggere, og dog så kunne de trække folk fra store dele af fyn med deres flotte program.

Festivallen minder mest af alt om en overdimensioneret havefest som alle morer sig ved.

Pladsen var ikke svær at finde selvom der ikke var mange skilte, men i sådan en lille by skulle vi bare køre mod sportspladsen, eller følge strømmen af de lokale der skulle op for at feste på pladsen.

Folk kom gående med fletkurve med mad og drikke, de kom med stole og sågar borde, så jo det lignede en havefest. Havde vi vidst at man måtte tage stole med så havde vi også taget vores festival stole med, for det var mange timer at stå op.

Vi parkerede lige ved pladsen hvor der var gratis parkering, og gik efterfølgende op til indgangen for vi viste vores købte billetter, prisen pr. billet var 230 kr., hvilket ikke er dyrt. Videre ind på pladsen og fandt et sted at stå, der var godt nok nogle borde og bænke, men slet ikke nok i forhold til det store antal gæster. Pladsen var delt op i 3 grupper, forrest var scenen med god plads til publikum, midt i var der bænke og borde til dem der trængte til at sidde ned, ville spise eller bare have lidt at drikke samt en sluder, bag bordene var det en række telte med mad og drikke i alle varianter, kaffe, øl, vand, sprut, burger, sandwich, pølser og meget mere. Og drikkelsen samt maden var billigt, en halv liter Pepsi max kostede 10 kr., en halv liter Albani kostede 20 kr. og mener vi gav 30 kr. for en bøfsandwich, så lave priser finder man ikke mange steder. Dog vil jeg sige at de mangler en vigtig ting, de solgte ikke ribbensandwich, hvilket er en stor fejl, for som en ægte fynbo som mig, der ved hvor man kan få Danmarks bedste ribbensandwich (Marslev Grillen og Odense Skøjtehal), så savnede jeg godt nok sådan en, og personligt synes jeg der hører ribbensandwich til en god øl på en festivalplads, det for stemningen til at stige lidt ekstra.

Programmet var imponerende når vi tænker på at det er første gang at de har lavet en festival.

Bamse Jam : Et kopiband af Flemming “Bamse” Jørgensen, det gjorde det ok, men der gik lidt for meget grin og sjov over det, hvilket desværre ødelagde mange af sangene, så de må øve sig lidt mere inden at de skal spille for større forsamlinger igen, og evt. holde lidt igen med de platte bemærkninger mellem numrene, de skulle bare have givet den fuld gas i stedet. Publikummet havde lidt svært ved at komme op i gear til dem, ellers havde de bare ikke fået nok at drikke.

Sussi & Leo Trio : Ja det siger jo sig selv hvem de var. Så kom der gang i publikummet og der blev givet fuld gas fra starten. Mange kan ikke lide Sussi & Leo fordi de siger at de ikke kan synge, og ja de er ikke de bedste til at synge, men de er nogle fantastiske entertainere der virkelig forstår at få alle til at more sig og synge med på deres sange, og når alle der ikke kan synge begynder at skråle med på deres sange, så begynder det hele at lyde bedre. Sussi & Leo sang mange af de sange de altid synger og det virker hver gang, og samtidigt så har de mange forskellige påklædnings genstande som de skiftede mellem og det gjorde det endnu mere sjovt. Jeg har set dem en gang før, og jeg kan nu ikke blive træt af dem, de gjorde det helt super igen. Men blev dog noget overrasket da de pludselig begyndte at synge Volbeat med sangen For evigt, den version har jeg aldrig hørt, total griner.

Brødrene Olsen : Desværre så var det kun den ene der kunne komme, Niels Olsen var blevet indlagt på sygehus, så det var kun Jørgen Olsen der var på scenen hvilket gjorde det lidt kikset at se den ene mand alene på den store scene. Han kom noget sent på scenen så han optrådte kun i 20 min, og de fleste der stod oppe foran scenen for at synge med var kvinder, alle mændene havde trukket sig tilbage for at få noget at drikke på bænkene. Da Jørgen stod alene på scenen og gav en del af de gamle numre som San Francisco, så nåede han desværre heller ikke så meget ud til publikummet og det var lidt svært at høre hvad han sang da han mumlede en del.

GasBox : Også kendt fra Danmark har talent i 2010, de spiller Kim Larsen sange. Nu har jeg været fan af Kim Larsen siden jeg var en helt lille knægt, og nåede for første gang at se en live koncert med Kim Larsen i 2018 kort før han gik bort, det var en stor dag for mig. Nå men Gasbox kom op på scenen som de sidste og de var alle klædt ud som Gasolin så ud den gang, desværre så er forsangeren noget lavere end Kim Larsen selv var, og det så lidt mærkeligt ud at se en klædt ud præcist som Kim Larsen når han var så lav og lidt kraftigere, men helt gennemført var deres påklædning. De spillede og sang præcist som Kim og Gasolin, lukkede man øjnene så var det som at høre de rigtige, virkeligt godt øvet, når han talte så talte han nøjagtigt som Kim og sagde også mange af de sætninger som Kim har sagt til hans koncerter. De gav den fuld gas allerede fra starten de kom på og publikummet levede fuldstændigt op og fløj op foran scenen, der sad ikke mange tilbage på bænkene. Alle stod og sang med på deres sange og hoppede og dansede, her nåede festivallen sit højdepunkt og en virkelig god afslutning på en festelig aften.

Jeg vil give stor ros til Skamby Fodbold Klub for at prøve at tage springet med så stort et projekt, det var helt fantastisk, og vi vil helt bestemt komme igen til næste år.

På trods af at de gik ud med et underskud i 2019 på festivallen, så har de besluttet sig for at prøve igen i 2020, så kom til festival og nyd den helt suveræne stemning, mad, drikke og musik.

Festivallen vil finde sted den 30. maj Pinselørdag.

De første 2 navne er allerde booket og det bliver endnu større end i 2019, GasBox kommer igen og så kommer Shu-bi or not Shu-bi der synger Shu-bi-dua og i bandet er  Claus Asmussen, Bosse Hall Christensen og Willy Pedersen, og er fra Shu-Bi-Dua.

Så en opfordring herfra, kom til festival og støt Skamby Fodbold Klub og vær med til at holde festivallen i live.

        

 

   

 

Udgivet i Koncerter & shows Etiket: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,