Da vi var på et weekend ophold i Helsingør, var vi en tur nede i byen for at se os lidt omkring og for at finde et sted at spise aftensmad.
Her faldt vi over denne restaurant midt i gågaden. Det så rigtigt hyggeligt ud, og menukortet lød godt og billigt, så vi besluttede os at give det en chance, hvilket vi ikke har fortrudt.
Restauranten er inddelt i 3 områder, borde i gågaden ved indgangen, borde i restauranten, og borde i en lille hyggelig gårdhave. Vi valgte gårdhaven og blev vist ud til et hyggeligt lille bord, hvor der blev tændt et stearinlys. Vi fik bestik, menukort, der lå tæpper hvis man frøs, hvilket næppe blev aktuelt med 37 grader om sommeren, men de havde dog tænkt på alt.
Vi bestilte vores mad, vi bestilte oksemørbrad og ribeye (begge stegt medium) med pommes frites og bearnaise sauce, 2 store sodavand, og ventede ca. 15 så kom maden og sodavand. Det var flot anrettet og maden så meget indbydende ud. Vi begyndt at spise og nøj det smagte godt, pommes fritterne var sprøde udenpå men tilpas bløde indeni, saucen var blød og cremet med den rigtige mængde syre, kødet var så mørt at det smeltede på tungen, et virkeligt udsøgt måltid. Det var en pæn stor portion, så vi havde ikke plads til dessert bagefter.
For 2 personer kom vi af med ca. 500 kr. så priserne for den mængde mad og den kvalitet var billigt synes vi.
Skal vi give dem stjerner så vil vi give dem 10 ud af 10 stjerner.
Husk at vi ikke er blevet sponsoreret og at stedet ikke ved at vi skriver om dem, så det er kun hvad vi har oplevet.
Skal vi engang til Helsingør igen, så vil vi helt afgjort besøge stedet igen.
