Blødkogte æg

Blødkogte æg er et rigtigt lækkert tilbehør til morgenbordet lørdag eller søndag, og selvfølgelig lige med et drys salt på, for man kan ikke spise æg uden salt.

Opskriften er til de æg der hedder medium i størrelsen.

Sæt vandet til at koge (højeste varme) i en lille kasserolle, der skal være vand nok til at det kan dække et/flere æg der ligger med siden nedad i kasserollen.

Prik hul i bunden af ægget med en æggeprikker (det hjælper så ægget ikke revner).

Når vandet bulderkoger lægges æggene stille ned i vandet med en spiseske.

Kog æggene i 5 ½ minut.

Sluk blusset og tag kasserollen af, hæld koldt vand fra hanen i kasserollen til æggene, det skal være så æggene stadig er godt lune når man tager dem i hånden.

Hvis man ikke hælder koldt vand i kasserollen, så koger æggene videre, og det samme skeer hvis man lægger et klæde over dem. Så det skal laves lige inden man skal spise.

Perfekte æg, fast og blød i æggehviden, og helt flydende og cremet i æggeblommen.

Velbekomme.

 

 

 

 

 

 

 

 

Udgivet i Mad for begyndere Etiket: , , ,