Roskilde Domkirke.
En kæmpe og utrolig flot kirke med billigenhed i Roskilde.
Kirken fungere som kirke, men også som museum.
For at komme på besøg i kirken skal man betale et mindre entregebyr på 60 kroner for voksne og børn under 17 år er gratis. For de penge får man adgang til alle rum og udstillinger i kirken, og man får også en guidebog på 48 sider. Men det man får mest for pengene er en kæmpe oplevelse.
Men man skal være opmærksom på, at hvis man ankommer i bil, så er det vanskeligt at finde en p-plads, der er ikke mange i den del af byen, så man skal gå et stykke for at komme hen til kirken.
Kirken ligger på en stor åben plads, hvor man kan se klokketårnet i sin imponerende højde. Forneden af tårnet er den kæmpe port, som bliver brugt ved særlige lejligheder som ved det royale. Hvis man går til højre for porten og rundt om hjørnet på kirken, der ligger våbenhuset. Her går man ind når man skal besøge kirken.
Når man træder ind i våbenhuset, så ligner det ikke meget en kirke, men mest et turistkontor, men personalet er venligt, smilende, og imødekommende.
Man får en bog og et kort over kirken, og så går man ellers i gang med at udforske den enorme kirke.
I midten af kirken er der bænke og alteret, ligesom i andre kirker, det er et imponerende syn når man sidder på den bagerste række og kan se hele den enorme kirke foran sig, og de virkelige store alter der fylder godt i rummet, men samtidigt spærrer lidt af så kirken er lidt delt op. Alteret er en masse tavler på med forskellige billeder.
Rundt omkring “skibet” er der en masse små rum / krypter, hvor der ligger konger, dronninger og andre vigtige biskopper og herremænd. Mange af dem kender vi ikke, men historie er heller ikke vores stærke side. Men det er nogle imponerende kister de ligger i, og man kan bruge mange timer på at gå rundt og studere disse kister og gravkamre.
Oppe på første salen af kirken kan komme op og gå rundt og se ned på gulvet fra gangbroerne. Der er også en udstilling om historien om domkirken, hvordan den er bygget, hvordan den brændte ned og blev genopbygget, kapper der er blevet brugt, og meget mere. Det er meget interessant at se på og læse om.
Alle vægge og rum er dekoreret med forskellige skulpturer og flere af gravkamrene er dekoreret med marmor.
Det er helt klart et besøg værd og det er ikke sidste gang vi kommer der.
Her kommer en masse billeder som vi har taget derinde, håber I synes om dem.