Lav dejen til dine brunkager eller vanilje kranse i god tid, så sparer du penge og tid i december måned.
Når julen er overstået og nytåret er på vej, så begynder alle butikker at have tilbud på alle produkter der har med jul at gøre.
Vi køber altid de færdigblandinger til småkager hvor man bare skal blande vand og smør i, de smager næsten som dem man selv kan bage.
Sådan en æske koster mellem 10 og 15 kr i november og frem til jul, men efter jul og nytår kan man købe pakkerne på tilbud til 5 kr., og ud af sådan en pakke bliver der ca. 2 plader med småkager.
Når vi har købt dem, så står de i skabet til vi får lidt tid, så kommer de i køkkenmaskinen og bliver æltet. Bagefter laver vi dem til et par ruller og pakker dem i husholdningsfilm, og så i fryseren til du skal julebage i december, husk at tage dejen op og læg den i køleskabet dagen før du skal bruge dem.
Dejen kan sagtens holde til at ligge i fryseren 1 år. Så bare kom i gang med julebagning til næste år allerede nu.
God fornøjelse.





