Genopbygning af kolinihavehuset del. 5

Huset er muret op, spær og lægter er sat på huset, så nu kommer endnu en stor opgave, nemlig at få lagt tag på og lavet beklædning på gavl.

Taget blev bestilt ved Karl Molin, det er de billigste i Danmark. Taget valgte vi skulle ligne tagsten, så vi tog den profil med det look. Tykkelsen på taget er o,5 mm. det lyder ikke af ret meget, men pga. den måde det er bukket, så er det sidsygt stærk, og det kunne godt tåle at vi gik på det. På bagsiden af taget er der anti drip. Farven på taget hedder Sort RAL 9005.

Det kom meget sent med lastbil fra Vojens, der først havde været rundt i Jylland, så med færgen til Sjælland og til slut fyn, så taget havde været hele Danmark rundt inden. Som I så nok kan se, så blev det jo meget sendt inden det kom til Odense. Vi tog imod taget der kom på paller, det skete omkring klokken 22, det var i starten af December, regnen piskede ned og det stormede godt. (en meget kold og våd fornøjelse). Oven i det hele så er der ikke lys på gangene i kolonihaverne, og derfor prøvede vi at sætte den ene projektør op som vi havde, og hver gang vi passere den var vi blændet.

Ca. 1 uge efter havde jeg juleferie og her lagde vi taget på, vi var 4 personer om det i regn, slud og kraftig vind. Det tog en hel dag at få lagt taget på. 1 dag mere for at få det klippet til, 1 dag mere til at sætte ryggen på og sat flere skruer i, 1 dag til at sætte lidt beklædning på.

Og så var der pause pga. julen.

Efter julen var vi i gang igen, men det var med opmuring af væggene indenfor og pudsning af dem, men det kommer i næste del om genopbygningen.

Da foråret var begyndt at komme, skulle resten af taget laves. Vi fik savet lægterne i den helt rigtige længde så der kunne komme sternbrædder på, endnu flere skruer i taget, beklædningen blev savet helt korrekt til og sat ordentligt på. Inddækningen under tagrenden blev lavet af lister. Tagrenderne blev sat på.

Vi er nu ved at være godt trætte af det store arbejde, vi havde ikke lige set at det var så omfattende at renovere et kolonihavehus, men vi valgte jo også at gøre det fra fundament til top og næsten lave alt nyt.

Se nu ligner det efterhånden et hus igen.

Godt nok ser murene ikke særligt flotte ud på billederne, men de bliver senere rengjorte og spartlet op. De røde og hvide sten er det eneste der er genbrugt(ca. 3 halve mure).

Naboerne følger spændt med, da flere har prøvet at lave huset pænt før os, men hver gang så blev det en katastrofe.

Heldigt for dem så giver vi ikke op.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udgivet i Renovering af kolonihave Etiket: , ,